DA | DE

Kompetencer

Jeg oversætter dine tekster fra dansk til tysk. Derudover retter og redigerer jeg tekster, der enten er blevet skrevet på tysk eller oversat til tysk.

Oversættelse

Overførelse af almen- eller fagsproglige tekster fra dansk til tysk

Billede Oversaettelse Her findes der stort set ingen grænser for tekstens fagområde og sproglige stil. Jeg garanterer professionelle oversættelser, der lever op til både dine og din modtagers forventninger. Derved bruger jeg de nyeste oversættelsesteknologier for at sikre førsteklasses oversættelseskvalitet. Mit arbejde indebærer ikke kun den bogstavelige oversættelse af dit dokument til tysk, men også det at medtage kulturelle særpræg af Danmark og Tyskland. På den måde bliver den oversatte tekst perfekt tilpasset adressaten, både med hensyn til sprog og indhold.

Specielt når jeg oversætter tekniske, medicinske og historiske tekster, lægger jeg stor vægt på en saglig og nøjagtig overførelse af tekniske termer. Mere frit formulerede tekster som fx reklamefoldere eller blogartikler behandler jeg dog ligeledes med størst mulig omhu og under hensyntagen til den tyske målgruppe.

Fokusområder

  • Mine faglige fokusområder er: EU-Interreg-projekter, geologi, historie, kunst og kultur, naturbeskyttelse, økologi/landbrug
  • Mine prioriterede tekstgenrer: EU-projektdokumenter (årsrapporter, foreløbige rapporter, årsregnskab m.m.), forskningsafhandlinger, hjemmesider, nyhedsbreve, reklame (foldere, produktoplysninger, menukort m.m.), tidskrifter og magasiner

Filosofi

Mit fokuspunkt i mit arbejde er det at lave oversættelser, der ikke fremstår som oversættelser. Det må lyde paradoksalt, men det er faktisk til stor gavn for tekstens læsere. En vellykket oversættelse er den, der ikke kan genkendes som en oversættelse, men er lige med originalet med hensyn til dets sproglige stil såvel som anpasningen til den respektive modtager og kultur.

Denne præmis kører i baghovedet, når jeg sysler med et nyt projekt og udarbejder en oversigt over dokumentets sproglige, sociale og kulturelle kontekst. Derefter beskæftiger jeg mig nøje med selve teksten. Da jeg vil tilbyde mine kunder en gnidningsløs og forståelig oversættelsesproces, bruger jeg SDL Trados Studio 2019, der p.t. er det mest professionelle oversættelsestool på markedet.

Mine standardpriser for oversættelser kan du finde her.

Korrekturlæsning

Korrekturlæsning af tyske tekster

Billede Korrekturlaesning Stave- og tegnsætningsfejl kan have fatale konsekvenser. Hvad enten de dukker op på en hjemmeside, i en reklamefolder eller i en fodnote til en videnskabelig afhandling – sproglige fejl giver din tekst en negativ bismag. De kan jo faktisk forstås som uagtsomhed eller endda som manglende fagekspertise. Dette kan skade din forretning.

Jeg hjælper gerne til og læser korrektur på din tekst. Hvad indebærer det? Jeg tjekker teksten for grammatiske fejl og fjerner alle stave- og tegnsætningsfejl, fx manglende eller ukorrekte kommaer, apostroffer, mellemrum m.m.

Vær venligst opmærksom på, at jeg kun tilbyder korrekturlæsning på tyske tekster.

Mine standardpriser for korrekturlæsning af tyske tekster kan du finde her.

Redigering

Stilistisk bearbejdelse af tyske tekster

Billede Redigering Mens jeg under korrekturlæsningen renser din tekst for formelle mangler, handler mit redigeringsarbejde om tekstens stil såsom dens læsbarhed.

Passer den sprogstil du har valgt til dokumentets målgruppe? Bliver tanker og argumenter præsenteret logisk og forståeligt? Kan der et eller andet sted tilføjes et sprogligt billede?

Sådanne spørgsmål har jeg i tankerne, når jeg beskæftiger mig nøje med dine tekster, og jeg redigerer dem efter dine behov. Du må gerne beskrive i din forespørgsel, hvad jeg skal sætte fokus på, eller om du bare vil bestille "den helt store tur".

Mine standardpriser for redigering af tyske tekster kan du finde her.